Projects > Skovlandbrug med kaffefarmere i Jinotega og Matagalpa, Nicaragua

Skovlandbrug med kaffefarmere i Jinotega og Matagalpa, Nicaragua

Udviklet i samarbejde mellem kaffefarmere i Nicaragua, Peter Larsen Kaffe og GrowGrounds.

Programmet arbejder med at integrere træer og flere plantearter i eksisterende kaffeproduktion i regionerne Jinotega og Matagalpa, hvor mange kaffefarme i dag oplever pres fra stigende temperaturer, mere uforudsigeligt nedbørsmønster og faldende jordfrugtbarhed.

Formålet er at støtte kaffefarmere i en gradvis omlægning til skovlandbrugssystemer, hvor kaffe dyrkes i samspil med træer og andre planter.

Projektet er en del af Peter Larsen Kaffes Impactkaffe®-program, hvor virksomheden sammen med sine kunder investerer i konverteringen af kaffeproducerende landskaber til skovlandbrug.

Hvorfor Nicaragua

Nicaragua er blandt de mest klimaudsatte kafferegioner i Mellemamerika.

Farmere i regionen oplever blandt andet:

  • Stigende temperaturer
  • Mere uregelmæssig nedbør
  • Hyppigere sygdomsudbrud som coffee leaf rust
  • Faldende jordfrugtbarhed
  • Stigende priser på landbrugsinput

Uden nye dyrkningsmetoder risikerer mange farmere at opgive kaffeproduktion eller omlægge arealer til andre aktiviteter som kvægproduktion.

Skovlandbrugsprogrammet arbejder derfor med at udvikle dyrkningssystemer, hvor kaffeproduktion kombineres med træer og flere plantearter i samme landskab.

Samarbejde med lokale kooperativer, Peter Larsen Kaffe og GrowGrounds

Peter Larsen Kaffe arbejder sammen med GrowGrounds for at skabe investering og forandring i verdens kafferegioner. Med indsatsen genskabes kafferegionernes naturlige økosystemer, der plantes træer og der plantes træer og farmerne trænes i overgangen til og driften af naturbaserede skovlandbrugsløsninger.

Programmet i Nicaragua gennemføres i samarbejde med det nicaraguanske kaffe-kooperativ Soppexcca, der arbejder med farmertræning, projektimplementering og dokumentation.

Indsatserne tager sit udgangspunkt i Jinotega’s frodige højland, og omhandler mere end 8.000 kaffebønder. Peter Larsen Kaffes indsats har foreløbig bidraget til at omstille mere end 200 farme.

Med Peter Larsen Kaffes Nature-Growing Premium bidrager din virksomhed til konverteringen af verdens kafferegioner fra industrielle monokulturer til karbon-bindende skovlandbrug.

Hvad der sker på farmene

Deltagende kaffefarmere arbejder blandt andet med:

  • Etablering af skyggetræer i kaffeplantager
  • Introduktion af frugttræer og andre plantearter
  • Jordforbedrende dyrkningsmetoder
  • Diversificering af farmens produktion
  • Træning i skovlandbrugssystemer
  • Løbende monitorering af farmudvikling

Træarterne udvælges blandt andet ud fra deres rodstruktur, bladmasse, biodiversitetsværdi og evne til at skabe skygge i kaffeplantagerne.

Projektets omfang

I skovlandbrugsprogrammets første år 2024-25:

  • 208 kaffefarme involveret i projektet
  • 681 hektar landbrugsareal omlagt til skovlandbrugssystemer
  • 68.117 træer plantet
  • 415 farmere trænet i nye dyrkningsmetoder
  • 1.246 mennesker berørt gennem deltagende husholdninger

Den gennemsnitlige farm i projektet er omkring 3,28 hektar, og husholdningerne består i gennemsnit af seks personer.

Projektet indgår i et større regionalt program med omkring 1.700 deltagende farmere og potentiale for betydelig udvidelse i de kommende år.

Udvikling i dyrkningssystemerne

Når træer og flere plantearter integreres i kaffeproduktion, ændres strukturen i farmenes dyrkningssystemer.

Projektets analyser viser blandt andet:

  • introduktion af 10 nye frugtarter
  • introduktion af 23 nye træarter
  • udvikling af mere varierede dyrkningssystemer

Analyser fra projektet indikerer desuden ændringer i jordstruktur, vandretention og mikroklima på farmene.

De konkrete resultater varierer afhængigt af lokale forhold og farmenes implementering.

Farmerøkonomi og deltagelse

De deltagende husholdninger har i gennemsnit en årlig indkomst på omkring 204.896 Córdobas, og mange farmere har begrænset adgang til finansiering til investeringer i deres landbrug.

Projektet kombinerer derfor træplantning og træning med økonomiske incitamenter.

Hvis kulstofprojekterne opfylder kravene i relevante standarder, kan en del af værdien fra dokumenteret kulstoflagring indgå som betaling til farmere.

I projektets model er målsætningen, at omkring 80 % af værdien fra kulstofprojekter tilfalder farmerne, blandt andet gennem kontant betalinger og investeringer i træer, værktøj og træning.

Hvad det betyder for Peter Larsen Kaffe

For Peter Larsen Kaffe er Nature-Growing skovlandbrugsprojekterne en del af virksomhedens arbejde med at udvikle mere robuste kaffe-forsyningskæder.

Gennem Impactkaffe®-programmet investerer virksomheden i samarbejde med sine kunder i projekter, der understøtter udviklingen af kaffeproduktion i oprindelseslandene.

Dette giver blandt andet mulighed for at:

  • Samarbejde direkte med kaffefarmere i oprindelseslande
  • Støtte udviklingen af nye dyrkningssystemer
  • Udvikle dokumentation af natur- og klimaprojekter i kaffelandskaber

Et projekt i udvikling

Nature-Growing projektet i Nicaragua fungerer som et pilotprojekt for Impactkaffe®-programmet.

Erfaringerne fra Nicaragua anvendes til at udvikle lignende indsatser i andre kafferegioner, blandt andet i:

  • Brasilien
  • Kenya
  • Uganda

Programmet udvides løbende gennem nye træplantninger, farmertræning og videre udvikling af monitoreringssystemer.

Rapporteringsperiode

1st January 2025 – 31st December 2025

Disclaimer (Green Claims)

Beskrivelser af miljømæssige og klimarelaterede effekter på denne side vedrører aktiviteter og observationer fra projektets implementering. Faktiske resultater afhænger af lokale forhold, implementering og eventuel verifikation under relevante certificeringsstandarder.

Total Program Reach

0 ha

Land accessible

0 t CO2e

Carbon accessible

0

Farmers accessible

Spyglass check
0

CRUs accessible

Nature-Growing Premium Project Data

0

Trees planted

0 ha

Land covered

0 t CO2e

Carbon captured
per year

0

Persons reached

0

Farmers supported